Danske medier bør gå forrest i kampen mod fordomme i Rigsfællesskabet

Kommer du fra Grønland? Har I mobiltelefoner deroppe?

Fordomme om grønlændere er stadig et problem, men det vil et nyt borgerforslag nu lave om på. Ti organisationer heriblandt Ungdommens Røde Kors og Grønlandsk Røde Kors er gået sammen om forslaget, der vil have Rigsfællesskabet på danske skoleskemaer. For hvor Danmark fylder meget i klasseværelserne i Grønland og på Færøerne, afhænger det af den enkelte lærer i Danmark, om danske elever lærer noget om de to lande.

Manglen på viden er med til at holde liv i fordommene, og en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder har påpeget, at mange grønlændere oplever at blive mødt med fordomme og uvidenhed i Danmark.

Det er derfor godt gået af de unge på tværs af Nordatlanten at komme med forslaget. Godt set og godt at se, at de unge vil hinanden. Jeg hilser initiativet velkomment og er sikker på, de unge får de tilstrækkelige 50.000 støtter til forslaget.

Medierne bærer det store ansvar
Men det er på ingen måde de unges opgave alene at komme fordomme i Rigsfællesskabet til livs. Danske medier har et særdeles stort ansvar her. Et ansvar, som medierne skal gøre sig bevidst og tage på sig.

Idet medierne i høj grad er med til at forme vores opfattelse andre mennesker og af os selv, er det afgørende, hvordan Grønland og Færøerne fremstilles i de danske medier, og om de overhovedet er synlige.

Alt for ofte fortæller medierne primært om Grønland og Færøerne, når kongefamilien ligger til kaj, statsministeren lander, gletscheren smelter, eller når et nordatlantisk folketingsmedlem er tungen på vægtskålen på en dansk valgaften. De to lande optræder i de samme historier om og om igen, og resten af tiden bliver de stort set oversete. Selv når katastrofen rammer, som den gjorde, da en flodbølge ødelagde den grønlandske bygd Nuugaatsiaq for et år siden, blev den i vid udstrækning forbigået af de danske medier.

Denne måde at dække Rigsfællesskabet på er utilstrækkelig og mangelfuld, og der skal en langt bredere dækning til, hvis man vil fordomme til livs. Ellers bliver det samlede billede og fremstilling af Grønland og Færøerne meget unuanceret, og dermed er medierne med til at stigmatisere de to befolkningsgrupper. Når befolkningerne i de to lande samtidig oplever at blive oversete af de danske medier, kan det være med til at skabe irritation og grave grøfter i Rigsfællesskabet.

Tid til nytænkning på redaktionerne
DR har på det seneste styrket deres dækning af Grønland blandt andet i den daglige nyhedsdækning, programserier og temaudsendelser. Det er godt, men flere medier skal følge trop og rette blikket mod nord. Også mod Færøerne.

Derfor skal der nytænkning til på redaktionerne, og ligesom Rigsfællesskabet skal på skoleskemaet, skal det også med på det ugentlige redaktionsmøde. Der er brug for at fortælle nuanceret og ligeværdigt om livet på godt og ondt i Grønland og på Færøerne. Ikke kun ved royale besøg, men året rundt. På den måde kan medierne være med til at give den viden og de nuancer, der skal til for at forstå hinanden bedre på tværs af Rigsfællesskabet.

Afstand ingen hindring
Jeg ved godt, at blandt andet afstanden kan være en udfordring for medierne i Danmark. Der er noget længere til  Færøerne og Grønland, end der er til Ringkøbing og Tønder, og det er svært nok i sig selv for landsdækkende medier at finde vej dertil. Men afstanden må ikke stå i vejen for et øget nordatlantisk fokus. Der er journalister både i Grønland og på Færøerne, og en mulighed kunne være at styrke samarbejdet med dem.

For der er ingen tvivl om, at medierne har det store ansvar for at bekæmpe fordomme i Rigsfællesskabet, og det er på tide at komme ind i kampen. Ansvaret kan ikke bare overlades til de unge.