Du skal da være journalist, ikke?
Tag magten over den historie, der er vigtig for dig
Din baggrund er din styrke!
Har du historier, der brænder inde i dig, og som verden bare skal høre? Har du nye perspektiver på historier fra medierne? Taler du andre sprog end dansk og engelsk, og vil du bruge din baggrund og dit netværk som journalist?
Så er journalistik ikke bare en mulighed - det er din fremtid i en mediebranche, der higer efter mere diversitet og nye perspektiver.
Hvad laver en journalist?
Når du er journalist, er der mange forskellige muligheder for at få et spændende arbejdsliv. Som journalist kan du:
🌍 Rejse ud i verden for at dække store begivenheder.
🎤 Interviewe mennesker, der inspirerer og forandrer.
🎭 Skrive om kultur, sport, eller noget helt fjerde, der får dig til at springe ud af sengen om morgenen.
Lave video, podcast, tv, radio og meget mere.
Et job med gode vilkår
Journalistik hører til i den øverste del af de prestigefyldte uddannelser, og du har mulighed for et job med gode vilkår.
En gennemsnitsløn på ca. 41.000 kr. om måneden + pension.
Løn, når du holder ferie eller er syg
En uddannelse du kan bruge i udlandet
En fordel på et arbejdsmarked, hvor diversitet har høj prioritet
Videreuddannelse – for eksempel en MA i journalistik eller kommunikation
Vinde priser – Cavling, Spadestiks-Prisen, Carsten Nielsen-prisen etc. Mere end 100 journalistiske priser i Danmark.
Der er brug for journalister mange steder
Du finder journalister mange steder - og der kommer hele tiden nye områder til, hvor der er brug for det, en journalist kan. Du kan for eksempel få arbejde på:
Sociale medier
Radio og tv-stationer
Dagblade
Magasiner som EUROWOMAN, Femina, Helse, Motor
Organisationer som Dansk Boldspil-Union, Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors mv.
Fagblade som Ingenøren, Sygeplejersken, Folkeskolen
Mediekoncerner i udlandet
Det private arbejdsmarked: Virksomheder
Kommuner, regioner, statslige institutioner
Journalistik er også for dig
-
Katinka Westphal Alder, 24 år, SDU
Jeg vil være journalist, fordi jeg fandt journalisternes arbejde spændende. Generelt havde jeg længe været interesseret i, hvordan samfundsrelevante emner blev formidlet til borgerne og bidrog til et mere oplyst samfund.
-
Wassim Rechka, 26 år, SDU
Jeg vil gerne være journalist, fordi jeg fra en tidlig alder blev fascineret af journalister, der dækkede krige og konfliker. Den vej vil jeg også gerne gå.
-
Helene Niloufar Sadjadi-Munk, 26 år, SDU
Jeg vil være journalist, fordi jeg har en stor fascination af både dansk og global politik og samfund. Interessen begyndte allerede som barn, når min far delte sine stærke fortællinger om sin rejse fra det iranske præstestyre til et nyt liv i Danmark. Hans historier har formet min forståelse og tændt en livslang nysgerrighed for verden omkring mig.
Universitet eller Journalisthøjskole - og løn i praktiktiden
Du kan uddanne dig til journalist tre steder i Danmark.
Enten på universitetet eller på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus (DMJX)
Uddannelsen varer 4 år
Løn under uddannelsen i 18 måneder med praktik.
Titel: Professions-bachelor i journalistik.
Du kan videreuddanne dig til blandt andet cand.public
Universitet i Odense (SDU)
Uddannelsen varer 3,5 år.
Løn under uddannelsen i 12 måneder med praktik.
Titel: BA i journalistik.
Du har mulighed for at læse videre med et andet fag og få en kandidatgrad.
Roskilde Universitetscenter i Roskilde nær København (RUC)
Uddannelsen varer 5 år.
Løn under uddannelsen i 12 måneder med praktik
Titel: BA og en kandidatgrad.
Sådan kommer du ind på journalistuddannelserne
Du kan enten komme ind på journalistuddannelsen
ved at bestå en optagelsesprøve.
på dit karaktergennemsnit
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:
Optagelsesprøve.
Alle kan melde sig til prøven.
Syddansk Universitet
Optagelsesprøve.
Du kan kun melde dig til prøven, hvis du har gennemført gymnasiet eller en ungdomsuddannelse, og samtidig er der enkelte krav til fag og niveau.
Roskilde Universitetscenter
Dit karaktergennemsnit afgør, om du kan komme ind.
Tilmeld dig vores GRATIS forløb, hvor du:
✔️ Bliver helt klar til optagelsesprøverne.
✔️ Besøger spændende steder som TV 2, Journalisthøjskolen og Syddansk Universitet i Odense.
✔️ Møder andre unge med flerkulturel baggrund, der ligesom dig gerne vil være journalister
Vi hjælper dig hele vejen!
Gratis forløb til dig
Ekskursion
Du kommer med på en heldagstur til
TV2
Journalistuddannelsen på SDU i Odense
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus
På TV2 ser du sports- og nyhedsstudiet og møder journalister, der fortæller om deres arbejde.
På journalistuddannelserne ser du, hvor optagelsesprøven finder sted. Du bliver vist rundt af journaliststuderende, der fortæller om at studere på uddannelserne.
Kursus
DMJX og SDU har en optagelsesprøve hver. Du skal slet ikke vide alt om, hvordan en journalist arbejder. Og vores gratis kursus hjælper dig godt på vej til at bestå.
Kurset er bygget op af flere lektioner. Du får oplæg og skriftlig feedback på opgaver – og vi gennemgår sammen de vigtigste pointer, så du er helt tryg. Du får:
Opgaver som dem til optagelsesprøven
Feedback med råd om, hvad du kan gøre bedre
Tjekliste til at forberede dig til dagen for prøven – og hvordan du kommer godt igennem.
Samtale
Videre fra prøven? Så skal du til samtale.
Efter optagelsesprøverne vælger både DMJX og SDU en gruppe ansøgere, som skal til samtale. Samtalerne ligger i maj og juni og er sidste stop, inden du får at vide, om du er optaget på journalistuddannelsen.
Vi hjælper dig til at gå til samtalerne.
Du bliver fortrolig med, hvad samtalerne skal vise.
Du får mulighed for at sætte ord på dig selv, dine styrker og ønsker.
Du lærer at klare din nervøsitet.
Bliv journalist NU
⁎
Bliv journalist NU ⁎
Vil du høre mere eller tilmelde dig?
Kontakt journalist, underviser Ole Andreesen på oleandreesen@gmail.com eller 40365021
Vigtige datoer
HVORNÅR? Lektionerne ligger i hverdage og sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Hvis der er en dag, som ligger 'skidt', kan vi flytte den. Og vi aftaler fra gang til gang, om det er bedst eftermiddag eller aften.
HVOR? Kurset afvikles online, og du får en indbydelse hver gang.
Følg med på Instagram










Støttet af
Politiken Fonden
Aarhus Stiftstidendes Fond
TV2