Undersøgelser & guides

Inklusion Mangfoldighed Diversitet Repræsentation

Her kan du finde undersøgelser og guides om mediers dækning af forskellige grupper, om inkluderende sprog og om emner som racisme, dækning af MeToo og kønnet vold.

KVINDER

Kvinder stereotypiseres i medierne, når det kommer til dækning af finansielle emner.

Starling Bank analises gender gap when it comes to financial coverage in 300 articles. They found that women are made out to be splurgers who can’t manage money, and men are portraied as savvy.
#Make money equal


Kvinder er stadig underrepræsenterede som kilder i danske medier

Who Makes The News undersøgte senest i 2021, hvor hyppigt kvinder optræder som kilder og ekspertkilder i nyhederne og i hvilken kontekst.
Global media monitoring project 2021 - Denmark

 

Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er dobbelt underrepræsenterede

Ansvarlig Presse udgav i 2022 deres 3. undersøgelse om medier og minoriteter.
Den nye undersøgelse viser, at hvor minoriteter i sig selv er underrepræsenterede, så er kvinder med minoritetsbaggrund dobbelt underrepræsenteret, da der i nyhederne optræder to mænd for hver kvinde.

Dem vi (stadig) taler om

 

Undersøgelse af kvinders manglendende repræsentation i hele verden

Goteborgs Universitet undersøgte i 2020 mediernes repræsentation af kvinder på baggrund af data fra alle verdens lande mellem 1995 - 2015. Studiet viser, at hvis udviklingen fortsætter i det nuværende tempo, vil vi først opnå ligeværdig repræsentation i medierne om 70 år.
Comparing gender and media equality across the globe


Undersøgelse: Kvinder føler, og mænd handler

Kvinder føler, og mænd handler i skildringerne, hvilket bestyrker bias. Det viser den engelske undersøgelse ’ Women Are Seen More than Heard in Online Newspapers’ fra 2016. Kvinder er samtidig voldsomt underrepræsenterede som kilder bortset fra historier om især mode og kultur.

Women Are Seen More than Heard in Online Newspapers


FN-undersøgelse af kvinders manglende medierepræsentation

UN women har skrevet om repræsentation af kvinder i forskellige brancher herunder medier:
Visualizing the data: Women’s representation in society

Hvad køn betyder ift. at være journalist i Danmark

Denne afhandling ser på, hvad køn betyder for det at være journalist. Den er udarbejdet af Martine Bentsen i 2019.
En rigtig journalist

 

MeToo

Guide til bedre dækning af MeToo og sexisme

Hvordan kan medierne dække #MeToo, sexisme og krænkelser på en god måde?
Det har Lene Rimestad og jeg skrevet en guide om for Dansk journalistforbund.
Guiden består af en kort og længere version. Den korte version er ment som en hjælp for journalister, der ikke har meget tid og skal dække emnet.
Mens den længere guide giver forslag til refleksioner, som man kan gøre sig på redaktioner, der vil klædes bedre på til at dække emnet.

Guide til bedre  dækning af MeToo og sexisme

Mediedækning af #METOO var skævvredet

Undersøgelser af danske mediers dækning i 2017 viser blandt andet, at dækningen fortrinsvis var negativ mod bevægelsen og at sexisme og seksuel chikane ofte blev dækket som opinionsstof, hvor vægten i højere grad var på holdninger end fakta.

Danske mediers #MeToo-dækning på Facebook
The Effects of Social Movements: Evidence from #MeToo


Kønnet vold

Retningslinjer til dækning af kønnet vold

Sammen med Everyday Sexism Project Danmark har jeg udarbejdet et sæt retningslinjer til dækning af kønnet vold for journalister, journaliststuderende og redaktører.

Retningslinjer til dækning af kønnet vold


Kvinder i debatten

Women get more interrupted and lose credibility when they express their views

Women get interrupted 2.8 more also by other women and when women express their views, they are punished with a 14% drop in how competent they are perceived to be.


Undersøgelse viser, at hver syvende kommentar i debattråden på DR og TV2 er hadefuld - tre ud af fire kommer fra mænd.

Institut for Menneskerettigheder har undersøgt 2996 Facebook-kommentarer i debattråden hos TV2 og DR og vurderer hver syvende som hadefuld. 76 procent af de hadefulde ytringer kommer fra mænd, og 23 procent fra kvinder. 
Hadefulde ytringer i den offentlige onlinedebat.

WORKSHOP OG FAGLIGE OPLÆG:

  • Bedre repræsentation af kvinder i medierne

  • Dækning af MeToo og kønnet vold

PSYKISK SYGDOM

Ny analyse viser, at hver tredje omtale af psykisk sygdom i 2019 var stigmatiserende

En analyse fra Infomedia foretaget for Landsindsatsen EN-AF-OS viser, at 34 procent af omtalen i 2019 af psykisk sygdom var stigmatiserende mod 54 procent i 2016. Det er et vigtigt fald men tilbage står, at hver tredje artikel stadig er stigmatiserende.

Ny rapport om mediedækningen af psykisk sygdom i 2019.

FAGLIG OPLÆG OG FOREDRAG:
Sådan afstigmatiserer vi dækning af psykisk sygdom

INKLUDERENDE SPROG

Kønnet sprog

Mange ord knytter sig til køn. Det er ord, der kan være feminine eller maskuline. Eller ord, der beskriver noget, vi traditionelt har opfattet som feminint eller maskulint. Med udgangspunkt i et psykolingvistisk eksperiment kan du i denne forskningsartikel læse, hvilken effekt kønnet sprog har på vores opfattelser af kønsstereotyper.
Om kønnet sprogs indvirken på stereotype kønsopfattelser

Undersøgelser af jobopslag har vist, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på de såkaldte køns-biased ord. Der er lavet udenlandske undersøgelser om dette. Her er en liste med ord oversat til dansk. De danske ord er ikke valideres forskningsmæssigt.

Maskuline og feminine ord

Ballisager arbejder blandt andet med rekruttering og har udarbejdet en liste med nogle kønsneutrale ord.. Dem kan du lade dig inspirere af.
Liste med køns-neutrale ord

At kommunikere til mænd

En analyse af pjecer om kræft viser, at teksten risikerer at tale forbi mange mænd. Det er derfor afgørende vigtigt, at der tænkes i køn og kommunikation, hvis mænd med kræft skal rehabiliteres. Ellers risikerer de ikke at tage imod tilbuddene. Disse overvejelser er også relevante at gøre os i forhold til anden kommunikation eksempelvis andre tilbud til mænd.

Sprog og mænd - en analyse af kræftpjecer

Racisme i sproget

Ubevidst bruger mange af os ord, der stammer fra kolonialtiden som eksempelvis kolonialvarer. Eller ord som at være “blacklisted”, som er et ord med negativ betydning. Vi har i Danmark endu ikke haft det store fokus på denne gruppe af ord som man har i eksempelvis i USA. BBC har skrevet denne artikel om emnet.

Everyday words and phrases that have racist connotations

FOREDRAG OG WORKSHOP:
Inkluderende sprog

Interview af sårbare personer

Interviewing children

Essential Tips for Interviewing Children. First of all be human. Research and find out what qoestions the child has allready been asked. Create a safe space and don’t underrestimate them.
Interviewing kids

ETNISKE MINORITETER

Etniske minoritetsdanskere er underrepræsenterede som kilder i danske medier. Det dokumenterer Ansvarlig Presses undersøgelse fra 2022. Repræsentationen er samtidig gået tilbage fra 4 til 3,5 procent i løbet af de seneste fem år – og det på trods af, at andelen af etniske minoritetsdanskere er steget fra 12 til 14 procent, mens uddannelsesniveauet ligeledes er steget.
Samtidig optræder minoritetskilder stort set kun i afgrænsede nyhedsreservater omhandlende udlændingestof, integration og kriminalitet.

Dem vi (stadig) taler om

 
 

Racisme

Database om racisme i Danmark

Dansk Racismeforskning er en database over forskning i dansk racisme.
”Målet med databasen er at samle forskning, der belyser racisme i Danmark, fra kvantitative undersøgelser i diskrimination på arbejdsmarkedet over historiske udredninger af dansk slavehandel til analyser af danske meders racialiserede diskurser.”
Dansk Racismeforskning


Hjemmeside om Danmarks historie som kolonimagt og slavenation

Hjemmeside om Danmarks historie som kolonimagt og slavenation, som er præget af glemsomhed og romantisering. Hjemmesiden sætter også fokus på, hvordan befolkningen i den forhenværende danske koloni med deres afro-caribiske baggrund ser på danskerne og på den følsomme fælles historie.
Danmarks sorte samvittighed


Vidensbank om racistiske, antisemitiske og stereotype illustrationer

Bilders Makt er en svensk frit tilgængelig vidensbank med billeder, film og forklarende tekster om stereotype billeder. Ved at fortælle om billedernes historie, funktion og temaer ønsker Bilders Makt at give en dybdegående forståelse af racistiske stereotyper.
Kunskapsbanken Bilders Makt

REPEÆSENTATION PÅ JOURNALISTUDDANNELSER OG REDAKTIONER

Ingen diversitet på journalistuddannelser

Denne undersøgelse ser på den manglende repræsentation af minoritetsstuderende på de danske journalistuddannelser. Man har talt med studerende på uddannelserne.
”Altså hvorfor kan man ikke bare få lov til at være journalist?”

Ingen diversitet på redaktioner

Danske medievirksomheder har kun 5,6 procent ansatte med flerkulturel baggrund. Det er næsten halvt så mange, som i den samlede danske beskæftigelse, hvor andelen er 12,3 procent. Det viser en rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen fra 2020.
Mediernes udvikling i Danmark 2020

Hvad køn betyder ift. at være journalist i Danmark

Denne afhandling ser på, hvad køn betyder for det at være journalist. Den er udarbejdet af Martine Bentsen i 2019.
En rigtig journalist

KILDEDATABASE

Jeg har lavet en liste med databaser, hvor du kan søge nye kilder og eksperter, der kan være med til at skabe et mere mangfoldigt mediebillede..

Oversigt over kildedatabaser