Undersøgelser & guides
Inklusion Mangfoldighed Diversitet Repræsentation
Jeg har samlet en række undersøgelser og guides til dig som journalist eller kommunikatør. Her finder du faglig viden om mediers dækning af forskellige grupper, om inkluderende sprog og om emner som racisme, dækning af MeToo og kønnet vold.
KVINDER
Kvinder stereotypiseres i medierne i dækning af finansielle emner.
Starling Bank analises gender gap when it comes to financial coverage in 300 articles. They found that women are made out to be splurgers who can’t manage money, and men are portraied as savvy. Interessant læsning: #Make money equal
Kvinder er stadig underrepræsenterede som kilder i danske medier
Who Makes The News undersøgte senest i 2021, hvor hyppigt kvinder optræder som kilder og ekspertkilder i nyhederne og i hvilken kontekst.
Global media monitoring project 2021 - Denmark
Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er dobbelt underrepræsenterede
Ansvarlig Presse udgav i 2022 deres 3. undersøgelse om medier og minoriteter.
Den nye undersøgelse viser, at hvor minoriteter i sig selv er underrepræsenterede, så er kvinder med minoritetsbaggrund dobbelt underrepræsenteret, da der i nyhederne optræder to mænd for hver kvinde.
Undersøgelse af kvinders manglendende repræsentation i hele verden
Goteborgs Universitet undersøgte i 2020 mediernes repræsentation af kvinder på baggrund af data fra alle verdens lande mellem 1995 - 2015. Studiet viser, at hvis udviklingen fortsætter i det nuværende tempo, vil vi først opnå ligeværdig repræsentation i medierne om 70 år. Læs med her: Comparing gender and media equality across the globe
Undersøgelse: Kvinder føler, og mænd handler
Kvinder føler, og mænd handler i skildringerne, hvilket bestyrker bias. Det viser den engelske undersøgelse ’ Women Are Seen More than Heard in Online Newspapers’ fra 2016. Kvinder er samtidig voldsomt underrepræsenterede som kilder bortset fra historier om især mode og kultur: Women Are Seen More than Heard in Online Newspapers
FN-undersøgelse af kvinders manglende medierepræsentation
UN women har skrevet om repræsentation af kvinder i forskellige brancher herunder medier: Visualizing the data: Women’s representation in society
Er du kvinde og journalist? Så læs med her
Denne afhandling ser på, hvad køn betyder for det at være journalist. Den er udarbejdet af Martine Bentsen i 2019: En rigtig journalist
Guide til bedre dækning af MeToo og sexisme
Hvordan kan medierne dække #MeToo, sexisme og krænkelser på en god måde?
Det har Lene Rimestad og jeg skrevet en guide om for Dansk journalistforbund.
Du får en kort og længere version.
Den korte guide hjælper dig som journalister, når tiden på redaktionen er knap, og du skal dække emnet.
Den længere guide giver mulighed for at refleksion. Brug den til at klæde redaktionen bedre på til at dække emnet: Guide til bedre dækning af MeToo og sexisme
Mediedækning af #METOO var skævvredet
Undersøgelser af danske mediers dækning i 2017 viser blandt andet, at dækningen fortrinsvis var negativ mod bevægelsen og at sexisme og seksuel chikane ofte blev dækket som opinionsstof, hvor vægten i højere grad var på holdninger end fakta:
Danske mediers #MeToo-dækning på Facebook
The Effects of Social Movements: Evidence from #MeToo
Retningslinjer til dækning af kønnet vold
Sammen med Everyday Sexism Project Danmark har jeg udarbejdet et sæt retningslinjer til dækning af kønnet vold for journalister, journaliststuderende og redaktører. Lær mere her: Retningslinjer til dækning af kønnet vold
Kvinder og mænd behandles forskelligt i debatter.
Kvinder bliver afbrudt mest. Næsten tre gange så meget som mænd. Dermed mister vi vores anerkendelse, når vi giver udtryk for deres holdning. Women get interrupted 2.8 more also by other women and when women express their views, they are punished with a 14% drop in how competent they are perceived to be. Sæt en kande te på bordet og spids dine engelskkundskaber: Who Takes the Floor and Why: Gender, Power, and Volubility in Organizations
Hver syvende kommentar i debattråden på DR og TV2 er hadefuld - tre ud af fire kommer fra mænd.
Institut for Menneskerettigheder har undersøgt 2996 Facebook-kommentarer i debattråden hos TV2 og DR og vurderer hver syvende som hadefuld. 76 procent af de hadefulde ytringer kommer fra mænd, og 23 procent fra kvinder: Hadefulde ytringer i den offentlige onlinedebat.
Foredrag & Faglig oplæg om kvinder i medierne
Kvinder er på så mange måder misrepræsentarede i medierne. Som kilder, på billeder, i debatter, i kommunikationen blandt andet. Få et foredrag eller et fængende og fagligt oplæg på redaktionen om, hvordan vi som journalister fremstiller kvinder i medierne. Og hvad vi kan ændre.
PSYKISK SYGDOM
Hver tredje omtale af psykisk sygdom i 2019 var stigmatiserende. En analyse fra Infomedia foretaget for Landsindsatsen EN-AF-OS viser, at 34 procent af omtalen i 2019 af psykisk sygdom var stigmatiserende mod 54 procent i 2016. Det er et vigtigt fald men tilbage står, at hver tredje artikel stadig er stigmatiserende. Læs med her: Ny rapport om mediedækningen af psykisk sygdom i 2019.
Læs meget mere om dækning af psykisk sygdom i bogen Inkluderende journalistik.
“Inkluderende journalistik er den bedste bog om repræsentation! Et empatisk alternativ til sensationsjournalistikken, hvor forfatteren tør bringe idealisme ind i den journalistiske praksis. En meget tilgængelig bog om et tilsvarende svært emne.”
EN-AF-OS, Sundhedsstyrelsen. Afstigmatisering af psykisk sygdom
Foredrag & Faglig oplæg om psykisk sygdom
Få et spændende og læreridt oplæg på redaktionen om, hvordan I sikrer en respektfuld dækning af psykisk sygdom.
INKLUDERENDE SPROG
Kønnet sprog
Der er ord, der knytter sig til køn. Det er ord, der kan være feminine eller maskuline. Eller ord, der beskriver noget, vi traditionelt har opfattet som feminint eller maskulint. Læs her, hvordan et psykolingvistisk eksperiment viser, hvilken effekt kønnet sprog har på vores opfattelser af kønsstereotyper: Om kønnet sprogs indvirken på stereotype kønsopfattelser
Maskuline & feminine ord
Tænker du over, at dine ord kan henvende sig mere til et køn end et andet? Og hvad det kan få af betydning for, hvem der læser din artikel eller reagerer på din kommunikation?
Undersøgelser af jobopslag har vist, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på de såkaldte køns-biased ord. Der er lavet udenlandske undersøgelser om dette. Her er en liste med ord oversat til dansk. De danske ord er ikke valideres forskningsmæssigt: Maskuline og feminine ord
Liste med kønsneutrale ord
Ballisager arbejder blandt andet med rekruttering og har udarbejdet en liste med nogle kønsneutrale ord. Dem kan du lade dig inspirere af, når du formulerer dig: Liste med køns-neutrale ord
At kommunikere til mænd
En analyse af pjecer om kræft viser, at teksten risikerer at tale forbi mange mænd. Det er derfor afgørende vigtigt, at der tænkes i køn og kommunikation, hvis mænd med kræft skal rehabiliteres. Ellers risikerer de ikke at tage imod tilbuddene. Disse overvejelser er også relevante at gøre os i forhold til anden kommunikation eksempelvis andre tilbud til mænd. Vigtig læsning til alle kommunikatører: Sprog og mænd - en analyse af kræftpjecer
Racisme i sproget
Ubevidst bruger mange af os ord, der stammer fra kolonialtiden som eksempelvis kolonialvarer eller “blacklisted”, som er et ord med negativ betydning. Vi har i Danmark endnu ikke haft det store fokus på det, som man har i eksempelvis i USA. BBC har skrevet denne artikel om emnet: Everyday words and phrases that have racist connotations
Foredrag & workshop om inkluderende sprog
Få et spændende og læreridt oplæg om inkluderende sprog.
Interview af børn i sårbare situationer
Essential Tips for Interviewing Children. First of all be human. Research and find out what qoestions the child has allready been asked. Create a safe space and don’t underrestimate them: Interviewing kids
MINORITETER
Borgere med flerkulturel baggrund er underrepræsenterede som kilder i danske medier. Det dokumenterer Ansvarlig Presses undersøgelse fra 2022. Repræsentationen er samtidig gået tilbage fra 4 til 3,5 procent på fem år – og det på trods af, at andelen af etniske minoritetsdanskere er steget fra 12 til 14 procent, mens uddannelsesniveauet ligeledes er steget. Samtidig optræder minoritetskilder stort set kun i afgrænsede nyhedsreservater omhandlende udlændingestof, integration og kriminalitet. Læs med: Dem vi (stadig) taler om
Oprindelige folk
Her har jeg samlet tre guides til at dække oprindelige folk.
Reporting in Indigenous communities
Covering indigenous communities with respect and emphaty
Racisme: Database om racisme i Danmark
Dansk Racismeforskning er en database over forskning i dansk racisme.
”Målet med databasen er at samle forskning, der belyser racisme i Danmark, fra kvantitative undersøgelser i diskrimination på arbejdsmarkedet over historiske udredninger af dansk slavehandel til analyser af danske meders racialiserede diskurser.”
Dansk Racismeforskning
Hjemmeside om Danmarks historie som kolonimagt og slavenation
Hvor meget ved du som journalist om Danmark som kolonimagt? På denne hjemmeside kan du blive klogere på Danmarks historie som kolonimagt og slavenation, som er præget af glemsomhed og romantisering. Hjemmesiden sætter også fokus på, hvordan befolkningen i den forhenværende danske koloni med deres afro-caribiske baggrund ser på danskerne og på den følsomme fælles historie. Danmarks sorte samvittighed
Vidensbank om racistiske, antisemitiske og stereotype illustrationer
Bilders Makt er en svensk frit tilgængelig vidensbank med billeder, film og forklarende tekster om stereotype billeder. Ved at fortælle om billedernes historie, funktion og temaer ønsker Bilders Makt at give en dybdegående forståelse af racistiske stereotyper.
Kunskapsbanken Bilders Makt
Manglende diversitet på redaktioner og journalistuddannelser
Ingen diversitet på journalistuddannelser
Denne undersøgelse ser på den manglende repræsentation af minoritetsstuderende på de danske journalistuddannelser. Man har talt med studerende på uddannelserne.
”Altså hvorfor kan man ikke bare få lov til at være journalist?”
Ingen diversitet på redaktioner
Danske medievirksomheder har kun 5,6 procent ansatte med flerkulturel baggrund. Det er næsten halvt så mange, som i den samlede danske beskæftigelse, hvor andelen er 12,3 procent. Det viser en rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen fra 2020.
Mediernes udvikling i Danmark 2020
Hvad køn betyder ift. at være journalist i Danmark
Denne afhandling ser på, hvad køn betyder for det at være journalist. Den er udarbejdet af Martine Bentsen i 2019.
En rigtig journalist