Medier på rette vej: Debatten inviterer nu mennesker med handicap

Debatten på DR 2 var for nylig bemærkelsesværdig af flere årsager. Ikke på grund af valg af emne for debatten, der var asylpolitik, som det har været mange gange før, men på grund af redaktionens valg af debattører.

45 minutter inde i programmet fandt en debattør i kørestol nemlig sin plads i rækken, og at det er nyt at se en i kørestol i programmet, understreges i scenografien, der med høje pulte er designet til debattører, der står op.

Mennesker med handicap er nemlig sjældne gæster ikke bare i Debatten men nyhedsdkæningen i DR generelt, og når en person med handicap så endelig udtaler sig, er det ofte i historier relateret til handicap.

Det viser en undersøgelse fra 2013 iværksat af Det Centrale Handicapråd, DCH. Selvom 15,9 procent af den voksne befolkning har et handicap, medvirkede de kun i 0,47 procent af DR-nyheders sendetid. De optrådte stort set kun i historier relateret handicap og fremstilles ved hjælp af stereotyper for eksempel som ofre for en besparelse eller praksis, og denne dækning er med til at stigmatisere gruppen.

Konteksten er vigtig

Mennesker med handicap er naturligvis lige så forskellige som mennesker uden, men når konteksten altid relaterer til handicap, er det handicappet, som definerer kilden.

Som mennesker inddeler vi nemlig ubevidst hinanden i kategorier, og da vi samtidig får en stor viden om hinanden fra medierne, handler det ikke kun om, hvem der er synlige i medierne, men også hvilken kontekst man indgår i.

Mediernes fremstilling af mennesker har derved stor betydning for, hvordan vi oplever hinanden. Når fremstillingen af en gruppe er unuanceret, er den med til at fastholde fordommene over for gruppen. Og det gælder vel og mærke også, når grupper er usynlige i medierne, da fordomme og stereotype opfattelser af gruppen så får lov at leve videre.

Journalister skal derfor ikke bare være opmærksomme på, hvor ofte mennesker med handicap er i medierne men også i hvilken kontekst, de optræder. Det er vigtigt at udtale sig om alt fra folkeskolereform til togforsinkelser, og også her var Debatten et eksempel til efterfølgelse, da debattøren ikke deltog i programmet for at tale om et emne relateret til handicap, men kom som jurist og udtalte sig om asylpolitik.

En hjælpende hånd

DR har siden undersøgelsen blev lavet haft fokus på mangfoldighed, og med torsdagens program tog de et stort skridt i den rigtige retning. At DR er gået foran med Debatten, kan være eksempel for andre medier.

For at hjælpe DR og andre medier på vej, ønskede Det Centrale Handicapråd dengang undersøgelsens resultat blev klart at udarbejde en liste over personer med handicap med specifik viden inden for forskellige områder, som journalister kunne henvende sig til.

Ideen blev dog ikke til noget, da rådet fandt det for svært at gennemføre med de medier, de dengang havde kontakt til. Der er siden lavet lignende lister inden for køn, etnicitet og kultur, og jeg håber, at tiden nu er moden til, at det også kan lykkedes inden for handicapområdet.

I sidste ende er det et demokratisk problem, hvis ikke alle har lige adgang til medierne. Fremover kunne man så også indtænke mangfoldighed i scenografien, så mennesker ikke kun får mulighed for at debattere på lige fod men også i øjenhøjde med hinanden.