Lotte Rosdahl

Udvikler af metoden Inkluderende journalistik, forfatter og journalist

Udvikler af metoden Inkluderende journalistik

Jeg har arbejdet som journalist inden for det sociale felt i mange år. Her har jeg mødt mennesker, der har oplevet at blive stigmatiseret i medierne. Jeg har haft et ønske om, at mit arbejde i stedet var med til at øge forståelsen for dem og deres situation.

I 2013 udviklede jeg derfor metoden Inkluderende journalistik. Metoden bygger på min viden om medierne og mine egne refleksioner og erfaringer.

Jeg udvikler fagmaterialer i inkluderende journalistik og kommunikation. I 2020 udgav jeg grundbogen “Inkluderende journalistik - Enkel metode til fremtidens journalistik og kommunikation”.

Siden har jeg udviklet en serie Nuancekort, der er journalistiske arbejdskort.

I 2021 var jeg medforfatter til Guide til bedre dækning af MeToo og sexisme for Dansk Journalistforbund og “Retningslinjer til dækning af kønnet vold” med Everyday Sexism Project Danmark.

Nyt trænings-forløb

Jeg har udviklet et helt nyt trænings-forløb i Inkluderende journalistik & kommunikation. Forløbet er det eneste af sin slags og tager journalister, redaktører og kommunikatører igennem alle trin i en opgave.

Forløbet skræddersyer jeg til redaktioner inden for medier eller kommunikation. Man kan også tilmelde sig gennem Mediernes Efteruddannelse.

MEDSTIFTER AF NORDISK FORUM FOR SOCIAL ANSVARLIG JOURNALISTIK

I 2020 blev jeg dansk medstifter af Nordic Forum for Social Responsibility in Journalism. Forumet har base på Tampere Universitet i Finland.

Én gang om måneden afholder vi en LUNCH-TALK på zoom for nordiske journalister, redaktører og researchere inden for medier. Vi ønsker med forumet at skabe en platform, hvor vi kan inspirere hinanden på tværs af de nordiske grænser.


helsinki debat.jpg

DEBATTØR OG BLOGGER

Jeg deltager i samfundsdebatten og på journalistiske konferencer, som blogger og i kronikker og debatindlæg i medierne.

Jeg har været medarrangør af og oplægsholder på den første session om konstruktiv journalistik på journalisternes Fagfestival i 2012 og på Danmarks første seminar om konstruktiv journalistik i 2013.

Begge gange talte jeg om vigtigheden af, at vi i medierne blev mere bevidst om, hvordan vi fremstiller mennesker. Dengang var fokus imidlertid på løsninger og inddragelse af modtageren. Jeg besluttede mig derfor for at udvikle min egen metode.

PRISER OG NOMINERINGER

Jeg har været nomineret og vundet priser for mit arbejde med inklusion og mangfoldighed, hvilket jeg er både glad og taknemmelig for.

I 2007 blev jeg indstillet til Integrationsministeriets Ildsjælspris for projektet “Unge møder Unge”. Efter Muhammedkrisen var der behov for healing, og 350 unge etnisk danskere og unge med etnisk minoritetsbaggrund mødtes over hele landet til national dialogkaffe.

I 2010 modtog jeg en pris fra Kommunernes Landsforening for relanceringen af Skanderborg Kommunes personaleblad med fokus på diversitet.

Senest blev min bog indstillet til Publicist Nyskaberprisen og KOMprisen 2020.

UNDERVISNING OG FOREDRAG I DANMARK & NORDEN

Jeg tilbyder kurser, workshops og foredrag om medierepræsentation, stigmatisering mv.

De er tilpasset målgrupper både inden og uden for medie- og kommunikationsbranchen.

Emner kan være medierepræsentation ift. psykisk sygdom, handicap, etnicitet, kvinder mv. Det kan også være emner som “inkluderende sprog og loyal formidling” eller “mediedækning af #MeToo”.

UDTALELSER

FAQs

Hvorfor har du udviklet en metoden Inkluderende journalistik?

Som journalist møder jeg mennesker, der er meget anderledes end mig selv, og som jeg ellers ikke ville have mødt. Ofte er jeg gået hjem med en større forståelse og en ny måde at se tingene på, som har gjort mit liv rigere.

Samtidig har jeg oplevet, hvordan min opmærksomhed ofte har givet de mennesker, jeg har talt med, en følelse af at blive forstået og anerkendt. Noget, nogen kun sjældent har oplevet.

Begge dele har gjort mig bevidst om, at vi som medier kan være med til at give den indsigt i menneskers liv, som kan øge forståelsen og tilliden til dem, der umiddelbart er forskellig fra os selv.

Desværre kommer medier i stedet nemt til at forstærke fordomme og stereotyper. Og det var ikke det jeg drømte om at gøre, da jeg blev journalist. Jeg vil lave journalistik, der inspirerer og løfter mennesker – og samfundet.

Jeg besluttede derfor, at jeg ville udvikle en metode, der giver viden og overskuelige værktøjer til at sikre, at mennesker og grupper bliver gengivet ligeværdigt. Ikke sensationelt. Ikke som ofre. Men med respekt og ordentlighed.

HVAD ER DIN PASSION?

Jeg brænder for at motivere journalister til at lave journalistik, der nedbryder fordomme,, og som giver mennesker uanset forskellighed de bedste muligheder for at udvikle deres yderste potentiale. Alle grupper har en ret til at se sig selv repræsenteret i både medier og kommunikation. Samtidig mener jeg, at vi også har en vigtig rolle, som vi i langt højere grad skal tage på os, idet journalistik, der understøtter forståelse mellem mennesker, i høj grad er vejen frem mod et bedre samfund.

Imidlertid er der i den traditionelle journalistiske tankegang en række redskaber, der blæser konflikter op og beskriver mennesker i stereotype og unuancerede vendinger. Det kan også ske i de små valg, vi som journalister, redaktører og fotografer tager hver dag, når vi vinkler, vælger cases, ord og billeder. Der er med andre ord meget støj på linjen, som er med til at forstærke fordomme og skabe afstand mellem mennesker. Og støj på den journalistiske selvforståelse, der kan gøre det svært at følge sin lyst til at arbejde inkluderende i stedet.

Men jeg er fuldstændig overbevist om, at vi kan gøre en positiv forskel. Og at det ikke kræver en helt ny journalistisk – kun nogle justeringer og inkluderende redskaber i den journalistiske værktøjskasse.

HVAD HAR DU ELLERS ARBEJDET MED?

I mange år har jeg arbejdet inden for det sociale felt, hvor jeg altid gør mig umage med at fortælle historierne, så jeg er med til at skabe forståelse for mennesker, der ofte føler sig stigmatiserede. Når de fortæller mig, deres historier, oplever jeg en stor tillid, og jeg føler et ansvar for at gengive deres historie loyalt uden at udstille dem.

I snart en del år har jeg arbejdet med inkluderende journalistik. Blandt andet i 2007 med et journalistisk projekt, Unge møder Unge, hvor jeg ville skabe grobund for at ændre fordomme til forståelse blandt unge med forskellig baggrund umiddelbart efter Muhammedkrisen.

Resultatet blev overvældende, og hele 73 procent af de unge fik et mere positivt indtryk af hinanden. Og 87 procent ville gerne mødes igen.

Flere gange har jeg arbejdet med at udvikle inkluderende og brobyggende koncepter som personaleblad og beboerblad. Senest har jeg udviklet koncept for en Fællesskabsavis, jeg producerer for kommuner med fokus på ildsjæle og nye måder at løfte hinanden og kommunen på.

Hvor har du din viden fra?

Jeg er selv journalist og ved, hvordan journalister arbejder. Det betyder, at jeg ved, at journalistiske redskaber skal være lige til at gå til. Ellers risikerer de bare at havne på hylden i skabet i en hverdag med deadlines og mange bolde i luften!

Samtidig er jeg som journalist interesseret i fakta. Det betyder, at mine redskaber ikke (kun) er baseret på mine egne erfaringer, men også har rod i anerkendt psykologisk forskning om fordomme og forståelse.

Du kan derfor være sikker på, der er noget om snakken, når jeg siger, at metoden Inkluderende journalistik skaber et nuanceret og mangfoldigt mediebillede.