Nye retningslinjer skal hjælpe medier i dækning af vold og seksuel chikane mod kvinder

”Hvis du vælger at gå med fyren hjem, hvad tror du så, han forventer?”
”Du burde være lykkelig, når du ser så grim ud”.
”Den 13-årige må selv være gået med og har lagt op til noget”.

Kommentarer som disse er ofre blevet mødt med, når deres oplevelser med voldtægt og seksuelle overgreb er kommet i medierne.

Står man frem eller bliver ens sag omtalt, skal man ofte være klar til at blive nedgjort og svinet til. For mange medier er ikke gode og hurtige nok til at moderere deres kommentarspor.

Nye retningslinjer til medierne

Jeg har sammen med foreningen Everyday Sexism Project Danmark (ESPD) udarbejdet et sæt retningslinjer til medierne i sager om partnervold og drab, overgreb og seksuel chikane mod kvinder.

I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag udkommer de i dag d. 8. marts.

For kampen om at stoppe vold, overgreb og sexisme mod kvinder, er alles ansvar. Og i høj grad også mediernes.

Medier forstærker fordomme og myter

For mediernes dækning betyder noget. Vi risikerer for nemt at forstærke myter og fordomme om emnet.

Det sker ved at legitimere nedladende sprog og latterliggørelse på de sociale medier af kvinder, der er stået frem om voldtægt eller seksuelle overgreb. Det sker med det sprog, der bliver brugt i selve dækningen. Og det sker i vinkler, der skævvrider debatten.

Som da en undersøgelse blev gengivet forkert, og det kom til at fremstå som om, kvinder i parforhold generelt er mere voldelige end mænd.

Det betød, at foreningen Dialog Mod Vold måtte ud med en pressemeddelelse, der skabte klarhed over tingene.

Mediernes vigtige stemme

Vi har som medier en stor og vigtig stemme og med den følger et stort ansvar. Ligesom vi kan forstærke myter og fordomme om emnet, så kan vi også afkræfte dem.

Netop vi kan forklare, at det er en naturlig reaktion for ofre at fryse i stedet for at slå fra sig eller løbe væk.

Netop vi kan rette fokus mod gerningspersonerne og mod, hvordan de ændrer adfærd.

Netop vi kan sætte lys på oversete problemer som partnervold og drab. En kriminalitet, der ikke er fornedadgående, men som flere mener, der kan gøres noget ved.

Og det ansvar skal vi i langt højere grad tage på os.

Nye retningslinjer til medierne

Der er også mænd, der udsættes for sexisme, vold, voldtægt mv., og kvinder, der er overgrebspersoner.
Langt de fleste ofre er imidlertid kvinder, og vi er nødt til at gøre dette mønster synligt for at komme det til livs.

Mange journalister gør det godt. Mange vil gerne gøre det bedre. Andre har brug for et skub.

Jeg håber, retningslinjerne kan være med til det hele.

I retningslinjerne finder du:

• Gode råd til sprog

• Interviewguide til interview af ofre

• Forslag til moderering af kommentarspor

• Myter og fakta, som kan bruges til faktabokse.

• Henvisninger til, hvor ofre og gerningspersoner kan få hjælp.

Find retningslinjerne her.

Vil du vide mere om kvinder i medierne?

Bog og opdateret e-bog om Inkluderende journalsitik: HER
Foredrag om dækning af kvinder og af MeToo: HER
Undervisning i diversitet og inklusion i journalistik og kommunikation: HER

Kronikker og debatindlæg:
POW International: Ny guide skal hjælpe medier med at dække kønnet vold. LÆS NU
Jyllands Posten: Medierne fejlede. Derfor kommer den danske MeToo-bølge først nu. LÆS NU
Journalisten: Derfor er det - stadig - vigtigt med flere kvindelige kilder LÆS NU
Politiken: MedIerne skævvrider dækningen af MeToo.  LÆS NU