Repræsentation: Min datter sendte en klage

Hvis du tror, repræsentation kun handler om traditionelle medier. Så tro om igen. Kommunikatører har også et ansvar.

Forleden fortalte min datter mig, at hun havde sendt en klage. Hun studerer på Aarhus Universitet, og klagen var rettet mod hendes juridiske fagblad.

Den drejede sig om en notits, der stod på et opslag for humoristiske indslag. Her udtrykte skribenten sin overraskelse over, at ”vold giver ret til skilsmisse”.  

Som hun skriver i sin klage, er hun “helt med på, at det ikke har været intentionen hverken at fremstå sexistiske eller krænkende. Men at det nu engang er tilfældet og at ærligt talt, så er jokes om vold mod kvinder ikke sjove og harmløse”. 

Herefter kommer hun med en række fakta, der dokumenterer vold mod kvinder som et stort og alvorligt problem og konkluderer, at ”både tekst og billede fremstår tonedøvt og meget voldsomt”, og at det er efter hendes mening, ”er dybt useriøst at et fagblad på et af Danmarks største studier overhovedet overvejer at lade et sådant afsnit og billede blive udgivet.”


Fremtidens mediebrugere er kritiske
Jeg har år for år oplevet, hvordan ønsket om en etisk og korrekt dækning har manifesteret sig. Ikke så hurtigt i medierne. Men i befolkningen!

Udover at være utrolig stolt af min datter, nævner jeg hendes klage, fordi den viser en klar tendens, der kun vil tage til i styrke de kommende år:

Flere og flere mediebrugere er kritiske over for mediernes dækning af vigtige emner og af forskellige grupper.

De vil have en dækning, der ikke skævvrider vigtige debatter eller er med til at forstærke fordomme og misforståelser, som går ud over de berørte grupper. Som her kvinder, der bliver udsat for vold.

Vi har flere eksempler på, at der har været kritik af den manglende repræsentation i medierne. Men fremover vil det kritiske øje også rettes mod kommunikationsbranchen. Eksempelvis fagblade som her.

Repræsentation i medier - og i kommunikation
At en klage som denne kommer fra den yngre del af befolkningen - og fra en kvinde - er heller ikke tilfældigt.

Rigtig mange unge ser repræsentation i medier og kommunikation som et absolut must. De er frontløbere for udviklingen, og ord som inklusion og mangfoldighed er ikke længere bare et ønske men krav for mange i gruppen.

Læg også mærke til, at vi her taler om unge og dermed fremtidens mediebrugere.

Det er derfor helt nødvendigt, at både journalister og kommunikatører indarbejder nye redskaber, der sikrer dette.

Dels for at undgå større shitstorme eller klager som denne. Dels fordi, det bliver disse medier, de unge vil søge hen til. Og vigtigst af alt: Fordi det grundlæggende er bedre journalistik og kommunikation.

Tip:

Du kan lige nu komme på et helt nyt trænings-forløb for journalister, redaktører og kommunikatører i repræsentation.

Forløbet begynder d. 26. januar og udbydes af Mediernes Efteruddannelse.

Det betyder, at der er gode muligheder for at komme gratis afsted eller få et stort tilskud, hvis man er medlem af Dansk Journalistforbund og freelancer, ledig eller ansat på et medie, der har overenskomst med Mediernes Efteruddannelse. Læs mere her: Inkluderende journalistik - Skab repræsentation og bliv klar til fremtiden.

lotte rosdahl

Hi, I’m Lotte Rosdahl - author of this blog post (and others like it) and mediainnovator, speaker, teacher, journalist and author. Team ud with me to get knolage and innovate your skills on how to create inkluding and divers media and communication.

https://www.lotterosdahl.dk
Next
Next

Nye retningslinjer skal hjælpe medier i dækning af vold og seksuel chikane mod kvinder