Sådan får vi flere kvinder i medierne - nu!

På Kvindernes Internationale kampdag i dag den 8. marts, er det nedslående at konstatere, at kvinder som kilder stadig er et langt sjældnere syn i medierne end mænd. Diskusionen er ikke ny - tværdigmod. Og det gør det bare endnu mere alvorligt.

Siden 1995 har Who Makes the News fra Global Monitoring Media Project hver femte år foretaget en optælling af kvindelige kilder i en række lande og også i Danmark.

Resultaterne af de seneste to viste at:

2010: 31 procent var kvindelige nyhedskilder
2015: 25 procent var kvindelige nyhedskilder

Antallet af kvindelige kilder i medierne var altså faldet i løbet af de fem år!

Kvindelige kilder med etnisk minoritetsbaggrund er dobbelt underrepræsenterede
Også kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er stærkt underrepræsenterede viser undersøgelsen “Dem vi taler om” fra Ansvarlig Presse. Faktisk er kvinder med etnisk minoritetsbag- grund dobbelt underrepræsenterede.

De udgør kun en tredjedel af kilder med minoritetsbaggrund, svarende til 29 procent kvinder og 71 procent mænd. Etniske minoritetskilder er også fraværende i den politiske dækning af udlændingestof, hvor det primært er beslutningstagere, der optræder, og underrepræsentationen er øget fra 2012 til 2016.

Daglig optælling

Der har altså de seneste år været mere og mere fokus på, hvor hyppigt kvinder bliver brugt som kilder i medierne. Så skulle man tro, tallene havde ændret sig. Men nej.

Den svenske dataekspert Max Berggren har udviklet Prognosis, som registrerer hvor mange gange en kvinde optræder i 14 udvalgte danske onlinenyhedsmedier. Enten som kilde, case, eller når en kvinde bliver omtalt. Tallene bliver opgjort og offentliggjort hver dag, blandt andet på Twitter.

En opgørelse over et år fra d. 1. oktober 2018 til d. 1. oktober 2019 viser, at omtalefrekvensen for kvinder i gennemsnit var 28%:

Stagneret på trods af fokus

Opgørelse fra Prognosis over de seneste fem år, bør også vække bekymrning. Optællingen viser nemlig, at udviklingen i perioden 2015 - 2019 er stagneret. Antallet af kvinder omtalt i onlinemedierne er stort set det samme i dag som i 2015 for fem år siden!

Kvinder nævnt i procent Årstal
29 2015
25 2016
27 2017
27 2018
28 2019

De nye journalister har samme blinde vinkler
Handler skævvridningen i medierne så om ældre journalister, der har fået indarbejdet uhensigtsmæssige vaner og hiver i autopiloten, når historierne skal produceres?

Desværre nej. En netop opgjort optælling af 70 eksamensopgaver fra Journalisthøjskolen dokumenterer nemlig samme tendens.

Når man ser på, hvordan fordelingen er blandt de kilder, de studerende har interviewet eller fået mailcitager fra, var 58 procent mænd mod 42 procent kvinder.

Når man så på, hvem der så fremstod med citat og dermed var fremhævet som vægentlig kilde, blev tendensen forstærket. Her var 62 procent af de citerede kilder mænd mod 38 procent kvinder.

Forskellen bliver endnu mere markant, når man så på hvem, der blev brugt som ekspertkilder, partskilder eller cases. Her var syv ud af ti ekspertkilder mænd. Når det drejede sig om at citere cases, var kvinderne derimod i overtal. Her var 56 procent kvinder.

Kildefrekvens
Det, jeg kalder kildefrekvens – altså hvor tit vi bruger de samme kilder – synliggør, om visse grupper af kilder er overrepræsenterede, og om andre er underrepræsenterede.

Hvis vi ikke er bevidste om vores valg af kilder, risikerer vi at reproducere vores kildenet. Hvor vi ringer til kilder, vi kender i forvejen – eller dem, vi ser kolleger bruge.

Med den rutine bliver det de samme eksperter, politikere og offentlige meningsdannere, vi møder overalt. Dermed bliver det også deres holdning til forskellige emner, der kommer til at sætte dagsordenen for debatten. En bedre repræsentation vil derfor øge kvaliteten i vores journalistik.

Det handler om, at vi bliver bevidste om at give underrepræsenterede og oversete grupper en offentlig stemme i reportager, nyheder, debatter og journalistiske historier i øvrigt og inden for kommunikation. Vi er nødt til bevidst at arbejde for dette, da vanen ellers nemt tager over i et travlt miljø.

Stop nu snakken og kom i gang!
Som sagt har diskussionen været her længe, og som tallene viser er alt for lidt eller stort set intet sket.
I medierne men også på uddannelserne.

Som der skrives i indlægget om de studerendes kildevalg, så “underviser de danske skoler — eller i al fald DMJX — ikke systematisk i eller særskilt forholder sig til metoder, der kan fremme et mere diversitivt kildevalg.” 

Jeg udviklede helt tilbage i 2013 en metode om inkluderende journalistik. Metoden giver enkle og effektive redskaber til at skabe inklusion og diversitet i medier og kommunikation. I januar udkom en bog om metoden med titlen “TrustJournalism - et mere nuanceret billede af mennesker i medierne”.

Som journalist ved jeg, at journalistiske redskaber skal være til at gå til i en hverdag med mange bolde i luften. Metoden er derfor udviklet, så en studerende, en travl journalsit, redaktør, fotograf eller redaktion kan bruge dem - Ikke om et helt eller et halvt år, om flere måneder eller uger. Men nu!

GRATIS porto og 40 kroners rabat
For en god ordens skyld handler det naturligvis ikke alene om at få flere kvinder i medierne. Også andre grupper er underrepræsenterede. Men i dag på Kvindernes Internationale kampdag handler det om kvinderne.

Jeg er for mit vedkommende ved at være træt af at læse om nye undersøgelser, der dokumenterer, det samme triste billede. og træt af at høre på forklaringer, årsoger - undskyldninger - for ikke at komme i gang.

For at skubbe udviklingen i gang kan du fra i dag den 8. marts og en uge frem bestille bogen med GRATIS fragt i Danmark og med 40 kroners rabat på portoen uden for Danmark.

Du kan læse mere om metode og bog og bestille her.

Rigtig god kampdag!