Ny analyse om psykisk sygdom: Ritzau stigmatiserer mest
Hvis du troede, at det kun var de højtråbende tabloidaviser som BT og Ekstra Bladet, der stigmatiserer, når det kommer til psykisk sygdom. Ja, så tager du fejl.
Det viser en ny undersøgelse foretaget for Landsindsatsen EN-AF-OS af Infomedia af danske online-mediers dækning af emnet sidste år. Faktisk er det medier som Nordjyske,dk og Information.dk, der ligger øverst, når vi ser på en top 10 over mest stigmatiserende medier.
Den stigmatiserende omtale kommer derfor både fra lokale og landsdækkende medier, og det viser, at blinde vinkler og uhensigtsmæssige arbejdsmetoder kan være en udfordring blandt journalister og redaktører på mange redaktioner. Store som små.
Der er næppe nogen, der ønsker at stigmatisere. Men det risikerer at ske, uden vi vil det, og uden vi ved det. Analysen viser således, at der var stigmatiserende artikler selv blandt dem, der havde en vision om at udbrede viden og skabe opmærksomhed omkring psykisk sygdom for at nedbryde tabuer. Det er derfor vigtigt, at vi får en større bevidsthed om vores arbejdsvaner og har nogle redskaber til at ændre dem.
Gentagelseshistorier
Det fik mig i 2012 til at udvikle en ny journalistisk metode og i 2020 skrive bogen ”TrustJournalism. En journalistisk metode til et mere nuanceret billede af mennesker i medierne”.
Bogen præsenterer en række redskaber og nye begreber til at gøre noget ved den situation, hvor autopiloten tager over i redaktionerne. Et af begreberne er, hvad jeg kalder for “gentagelseshistorier”, og som dækker over en af vores ubevidste vaner, der kan få stor betydning for mange mennesker.
Gentagelseshistorier er historier, som medierne gentager med stort set samme vinkel, ord, cases eller kilder. Det er historier, der fylder meget – og meget hurtigt. Det skaber en overeksponering, der påvirker folks frygt og usikkerhed.
Ritzau lægger kimen
Mere end hver tredje artikel kommer fra Ritzau, og hele 41 procent af dem var stigmatiserende.
Idet Ritzau er første led i mediernes fødekæde, så det betyder, at de stigmatiserende historier bliver gentaget i mange onlinemedier og får dermed en stor gennemslagskraft.
Hele 60 procent af Ritzaus historier handlede om kriminalitet. Og de historier er med til at skabe et billede af, at langt flere mennesker med en psykisk sygdom er farlige, end tilfældet rent faktisk er.
Vores alles ansvar
Ansvaret for gentagelseshistorierne ligger imidlertid ikke kun hos Ritzau men også hos alle de medier, der gentager historierne.
Ser vi på et medie som SkiveFolkeblad, kommer hele 91 procent af artiklerne om psykisk sygdom fra redaktionen på Ritzau. Og ser vi på Information er det over halvdelen.
Bog og metode til afstigmatisering i medierne
I 2020 udgav jeg bogen TrustJournalism, som giver en lang række redskaber til at arbejde uden at stigmatisere ved i stedet at tegne et langt mere nuanceret, mangfoldigt og retvisende mediebillede.
Bogen fik rigtig gode anmeldelser med på vejen. Du kan læse mere om den her.
TrustCard: Nye, enkle og effektive redskaber
Da analysen blev offentliggjort, holdt jeg et oplæg på en temadag om mediernes dækning om psykisk sygdom. Her præsenterede jeg de redskaber, der kan være med til at justere vores vaner, så vi undgår stigmatiseringen.
Senest har jeg udviklet en serie TrustCard, der er en række journalistiske arbejdskort, der hjælper studerende, journalister og andre, der kommunikerer, med at skabe et nuanceret billede af psykisk sygdom.
Kortene er udviklet i dialog med Landsforeningen EN-AF-OS. Se mere her.
Se mere i video, analyse og indlæg i medier
Her på siden kan du finde meget mere om, hvordan vi fortæller om psykisk sygdom uden at stigmatisere.
Video: Du kan se videos, hvor jeg fortæller mere om de vigtigste punkter i analysen her.
Analyse: Du kan finde hele analysen her sammen med andre undersøgelser om inklusion og diversitet i medier og kommunikation.
Indlæg til medier: Jeg har også skrevet om analysen i Kristelig Dagblad.
