Nej - Lise Rønne vimser ikke rundt!

Når journalist Lise Rønne i Politiken af en tv-anmelder beskrives som »værtinden Lise Rønne vimser småneurotisk rundt i vanlig værtindestil« rammer det.

Det rammer Lise Rønne, der pludselig ser sig selv for sig ude af kontrol, ufaglig, dum og pinlig. Som fra at have glædet sig til at se sine programmer med familien, indtil nu har holdt sig væk fra sofaen, når programmerne har været sendt.

Kommentaren rammer også længere ude i samfundet. Som endnu en nedladende formulering i rækken af mange mange andre om kvinder, der er for højrystede. Har for høje hæle på. Er skingre. Hysteriske. Krukker. Fortsæt selv.

Gøder en dårlig kultur
Ord skaber virkelighed , og disse ord er med til at reproducere og gøde en kultur, der intet godt er at sige om. De påvirker derfor kvinder og piger, der ved at blive latteliggjort og udskammet risikerer at blive begrænset og holdt nede. Så man lige tænker sig en ekstra gang om, inden man gir’ den gas på dansegulvet. Så man bider et relevant perspektiv i sig til familiefrokosten. Lader de prangende øreringe blive i skuffen. Holder sig fra at gå efter chefjobbet. Eller lader være med at bruge sin ytringsfrihed og stopper sig selv fra at række hånden op til et foredrag eller skrive en kommentar til et facebookopslag.

Mediernes ord har magt og slår ekstra hårdt
Vi har alle et ansvar for at overveje. hvilke ord vi bruger. Det kan naturligvis ske, at vi i skyndingen kommer til at sige noget, vi fortryder. Det må vi så rette op på og gøre bedre næste gang.

Men som medierne har vi et særligt ansvar. Vores ord har nemlig enorm magt og gennemslagskraft. Når man derfor i en anmeldelse, svirper ud med pisken, rammer det ekstra hårdt. Og her er ingen undskyldning. Bag computerskærmen har der været tid nok til at overveje, hvilke ord man skulle bruge.

Det er et bevidst valg. Eller også er det et ubevidst valg, hvor vanen har taget over, eller hvor en kønsbias har påvirket skribenten.

Nu kan vi, hvis vi vil
Det er derfor nødvendigt, at ledelsen prioriterer dette, så medierne ikke kommer til at nedgøre og latterliggøre mennesker på grund af deres eksempelvis deres køn. Netop medierne er nødt til at sætte en ny og inkluderende retning. Og det kan vi, hvis vi vil.

For hvis viljen er der, er redskaberne der nu også. De er en del af værktøjskassen i den journalistiske metode TrustJournalim. Det handler om at blive langt mere bevidst om vores valg. Så det ikke er vanen der tager over, men så vi tager bevedste og inkluderende valg i stedet.

Medierne kan bane vejen
Politiken var ude og undskylde, efter at Lise Rønne havde taget til eftermæle i et debatindlæg i avisen. Men eksemplet viser, hvor vigtigt det er, at medierne nu kommer dårlige formuleringer og farlige ordvalg i forkøbet.

For så kan netop medierne være med til at ændre en forældet journalistisk kultur og i stedet blive dem, der baner vejen for, at også piger og kvinder kan udfolde sig og få det liv, de drømmer om.