Blev kvindefodbold lige ofret af en mandsdomineret sportsverden?

Min mand elsker fodbold og ville gøre vores døtre ”hvide i hjertet”. Ja, vi bor ved Aarhus.
Han begyndte at træne dem i den lokale klub, og jeg fulgte med som hjælpetræner.

Ikke fordi jeg interesserer mig for fodbold, men fordi jeg interesserer mig for mine døtre og derfor ville dele deres begejstring. For begejstrede var de og også deres holdkammerater ligesom mange andre piger i Danmark, hvor pigefodbold i lang tid har været den størst voksende idrætsgren i Danmark.

Adskillige er de gange, vi var til Ramsing Cup i Vestjylland. Med telt, andre forældre og udsigt til en flok kampklædte glade piger på diverse baner. Rollemodeller kunne vi dog spejde langt efter. Kvindefodbold blev ikke vist i TV, og nyheder fra den del af fodboldverdenen var et sjældent og ultrakort indslag, hvis kvindelandsholdet havde tilkæmpet sig et stort resultat.

Min ene datter fandt en kalender for kvindernes landskampe, og vi tog afsted for at se dem spille. Da de kvalificerede sig til EM, stod vi som tilskuere på en fyldt stadion i Viborg, hvor piger i alle aldre (og også nogle drenge) hujede og sang.

Begejstringen havde fat i os alle, og efter kampen proklamerede formanden for DBU, Jesper Møller, foran os, at nu var kvindefodbold kommet for at blive. Det ville blive DBU’s fokus fremadrettet, og de ville satse stort.

Endelig – men nej

På vej hjem i bilen talte vi om, at års ørkenvandring for kvinder i den danske fodblodverden endelig var slut. Et skifte vi havde efterlyst i mange år, og med rusen fra stemningen på stadionen i blodet troede vi nu på det og glædede os.

Og hvad sker der så?

Kvindernes kvalifikationskamp mod Sverige bliver aflyst! Jeg er rystet og undrer mig igen.
Ofrer en mandsdomineret sportsverden nu kvinderne, når de står på tærsklen til endelig at blive anerkendt og få det gennembrud kvindelandsholdet og fodboldpiger på grønsværen fra Hanstholm til Køge så længe har savnet?

Bliver kvinderne negligeret på grund af dårligt forhandlingsklima mellem to mandlige chefforhandlere, der ikke kan udstå hinanden? Som følge af noget meget større som en forhandling om arbejdsvilkår for herrelandsholdet til foråret? Eller noget helt tredje?

Mere dybde og perspektivering

Det hele er svært at hitte ud af, blandt andet fordi sagen ikke har været dækket særlig godt. Der er mange aspekter jeg savner belyst og de enorme resurser, der er på sportsredaktionerne, kunne her bruges på research og på at føre historien videre og sætte den i perspektiv.

Det ville for eksempel have være relevant at høre, hvordan forholdene er i vores nordiske lande. Ekstra Bladet er nogen af dem, der har dækket sagen mest, og i dag fortæller de, hvordan Norge fra nytår af fordeler lønnen ligeligt mellem mandlige og kvindelige spillere.

Dette ville jeg gerne have set udfoldet blandt andet med Kvindekommissionen, der netop er sat i verden for at komme med forslag til, hvordan vi nu bakker op om kvindefodbolden.

Vi står i en ny tid, hvor kvindefodbolden buldrer frem og kunne en opgave for Kvindekommisionen ikke netop være at hjælpe med at føre arbejdsvilkår for kvindelandsholdet op til 2017?

I stedet kommer kommissionen midt i konflikten med en udmelding om opløsning af sig selv!
Come on. Hvor er journalisterne henne?

Myte eller fakta

På DR-nyheder havde man i et indslag om sagen en grafik, der viste, at kvindernes løn er himmelråbende lav i forhold til mændenes, men også at indtægterne er undseelige.

Netop dette, at kvindelandsholdet ikke tjener så mange penge ind som herrelandsholdet, er et argument, vi hører igen og igen for den store lønforskel.

I sommer så vi imidlertid seererekord til kvindernes EM-kampe. Tusindvis af danskere rejste til Holland for at heppe på deres helte, og da de kom hjem var masser mødt op for at hylde dem. Vi så altså, at det er publikum til kvindefodbold. Noget der i øvrigt overraskede mange!

Samtidig arbejder de fleste større klubber i Europa med at få kvindehold. Det gør de, fordi der er penge i det.
Når der ikke er penge i kvindefodbold lige nu, hænger det måske sammen med, at sportsredaktionerne stort set kun dækker herrefodbold.

Igen savner jeg her sportsjournalister, der går dybere. Der fortæller, hvordan det forholder sig og perspektiverer.
For eksempel kunne de besøge de internationale klubber for at afdække, hvorfor de går denne vej, og hvad forventningerne til indtjening er.
Man kunne finde eksperter, der kan udtale sig om, hvor mange penge et kvindelandshold vil kunne generere med den nyvundne opbakning, hvad der skal til af tv-dækning mv.
Måske kunne et grundigt interview med Kvindekommisionen også være relevant her.

For det er vel os som journalister, der skal være med til at skabe klarhed, når argumenterne flyver over hovederne på vores seere, lyttere og læsere og forsøge at afklare, hvad der er op og ned.

Pist borte

Kort efter nyheden om den aflyste kvalifikationskamp, var jeg inde på flere onlinemedier for at følge med i, hvad der skete.
Imidlertid blev jeg skuffet, da emnet stort set var ude af søgelyset mindre end fire timer efter den ellers særdeles opsigtsvækkende besked, og om aftenen på DR Nyhederne blev emnet blot behandlet med en kort voice-over under ”kort nyt”.

Det er aldrig sket før, at en VM-kvalifikationakamp er aflyst. Kunne man forestille sig, at herrelandsholdet på lignede grundlag fik aflyst en kamp og dermed minimeret sine muligheder for at komme til VM, uden det var tæppedækket?
Nej vel.

Hvorfor sker det så nu, kan man med rette spørge.
Det er efterårsferie og også sportsjournalister har vel været på ferie. Måske er det en del af forklaringen.

En anden kunne måske være, at redaktører og journalister på sportsredaktionerne hovedsageligt er mænd, og at fokus derfor er og bliver på herrefodbolden.

Der sidder mange dygtige mandlige journalister på sportsredaktionerne. Naturligvis gør der det. Tilbage står dog stadig, at kvinderne stort set er ude af dækningen i sportens verden. Eller bliver dækket sporadisk, selv ved store begivenheder som her.

Det er tid til nytænkning – ikke bare i forhold til kvindefodbold men også på landets sportsredaktioner, hvor vi har brug for at få luftet ud i herreværelserne. Der bliver uddannet stadig flere kvindelige journalister, og jeg håber, mange af dem vil vende sig mod disse redaktioner, så vi forhåbentlig får mere fokus på kvindesporten. Det har både kvinderne og pigerne fortjent.