Prisbelønnet guide – TrustCast gæst Finn Due Larsen

Posted by on August 13, 2015 in TrustCast | Comments Off

IMG_0542

Lyt til denne TrustCast og få en prisbelønnet guide til at lave konstruktiv journalistik.

Hele to gange inden for bare to år har Finn Due Larsen fra Albertslund Posten vundet Ugeavisernes årspris. Noget af en præstation i en ellers trængt branche – og bestemt værd at kigge nærmere på.

Det hele begyndte for et par år siden, da Albertslund blev hærget af en lang række påsatte brande i Albertslund.

Pressen lugtede blod og vinklede alle sammen på skandalen, og med rubrikker som “Frygten spreder sig i Albertslund” risikerede medierne at være med til at øge afstanden mellem borgerne i en by med mange nydanskere og sociale problemer.

Men ikke Finn Due Larsen fra Albertslund Posten.

Han besluttede at gå en anden vej. Og det kom der en fornem journalistisk pris ud af – for artiklerne gjorde det modsatte af alle de andre – de understøttede tilliden og havde fokus på at stoppe brandene.

 

Foto af Finn og mig

Tillid og løsning

Men kan vi som journalister gå ind bevidst og arbejde med at nuancere og bygge bro?
Ja, mener Finn Due Larsen, der gjorde alt med udgangspunkt i journalistiske overvejelser undervejs.
Og jeg er enig.

Dækningen er nemlig et rigtig godt eksempel på, hvordan vi journalister ved at afmontere autopiloten kan være med til at understøtte tilliden. Det jeg kalder TrustJournalism.

Til gavn for samfundet, borgerne og os journalister. For som Finn har erfaret, er han blevet en gladere journalist af at vende fokus fra konflikt til løsning og tillid.

Jeg er derfor utrolig glad for, at Finn Due Larsen sagde ja til at være min næste gæst i TrustCast, hvor vi bladrer os gennem hele den prisbelønnede dækning.

Lyt og lær af lokaljournalist Finn Due Larsen

profilfoto - finn albertslundposten

TrustCast gæst: Lokaljournalist Finn Due Larsen

Du har nu muligheden for at få Finn Due Larsens gennemprøvede og prisbelønnede guide – trin for trin – til, hvordan du også kan lave konstruktiv brobyggende journalistisk.

Rigtig god fornøjelse!


Byg selv broen

For mig noget af det vigtigste, vi som journalister kan gøre at understøtte forståelse.
For jeg er helt sikker, på at journalistik, der øver forståelse mellem mennesker, i høj grad er vejen frem mod et bedre samfund.

Imidlertid går den måde vi traditionelt tænker og arbejder på ofte hånd i hånd med de faktorer, der forstærker fordomme og derfor risikerer at stigmatisere mennesker yderligere.
Men jeg er fuldstændig overbevist om, at vi kan gøre en positiv forskel. Og at det ikke kræver en helt ny journalistisk – kun nogle justeringer og de rigtige konstruktive redskaber i den journalistiske værktøjskasse.

Ny workshop

Er du interesseret i at få mere viden og konstruktive værktøjer?
Så kommer jeg snart med en helt ny workshop for journalister:

Samler dit arbejde eller splitter det?

Meld dig til mit nyhedsbrev her og få besked, så snart der er åbnet for tilmelding.



 

TrustCast er lavet af og oprethavsbeskyttet af Lotte Rosdahl.