Integrationsministeriets ildsjælspris - nomineret for brobyggende projekt

I 2008 blev jeg indstillet til Integrationsministeriets Ildsjælspris, der gives for at anerkende succesfuldt arbejde inden for integration. Jeg blev indstillet for mit brobyggende journalistiske projekt “Unge møder Unge”.

Efter Muhammedkrisen oplevede jeg i mit arbejde og i min egen omgangskreds en øget frygt, polarisering og frustration. Jeg ønskede derfor at give unge danskere og nydanskere mulighed for at mødes og opleve hinandens dagligdag og stille spørgsmål til det, de undrede sig over hos hinanden eller var uenig i.

Jeg samlede derfor 350 danske og nydanske unge, som skulle være sammen to og to over to dage. De unge kom fra Voldsmose ved Odense, Gellerup ved Aarhus, Ishøj og Vesterbro i København. Samt fra Skjern, Tønder, Ålborg, Hellerup og Hørsholm.

Resultatet blev overvældende. Hele 73 procent af de unge fik et mere positivt indtryk af hinanden – 87 procent ville gerne mødes igen.

Projektet var en stor inspirationskilde for mig og var et vigtigt skridt i min videreudvikling af den konstruktive journalistik mod at være brobyggende / depolariserende med metoden TrustJournalism.

Hold dig opdateret med viden & værktøjer om brobyggende/depolariserende konstruktiv journalistik med mit nyhedsbrev.



Leave a Reply