Har du mon skyklapper på?

logo journalisten

Du husker sikkert den dag, du første gang trådte ind gennem porten i Bunkeren på Oluf Palmesallé, på RUC eller SDU i Odense. Lettet over at have bestået prøven, spændt på at komme i gang og måske også med et ønske om at gøre en positiv forskel med din drømmeuddannelse.

Sådan var det for mig. Desværre kan forskellige ting komme til at spærre for netop det.
Det er nemlig sådan, at langt de fleste af os, ser hinanden gennem et par farvede briller.
Forskning om fordomme viser, at vi i tidernes morgen var på vagt, når der komme en fremmed. Helt naturligt dengang – for det kunne simpelthen være et spørgsmål om liv eller død.
Dig eller mig.

Os, der er her i dag, havde derfor forfædre, der var rigtig gode til at passe på. Det sidder derfor dybt i vores gener at være vagtsomme over for dem, der umiddelbart virker meget forskellige fra os selv, og der er flere mekanismer, der bekræfter eller i værste fald forstærker vores negative indtryk af andre.

For os journalister betyder det to ting:

1)  Den måde, vi som journalister arbejder på, kan nemt komme til at trykke på de knapper, der udløser de mekanismer, så vi i stedet for at skabe klarhed, kan komme til at farve de briller, vi ser hinanden med, endnu mørkere.

2) Vi kan selv have fordomme eller fastlåste forestillinger om bestemte emner, der kan komme til at påvirke vores journalistik og den måde, vi kommer til at fremstille mennesker på i medierne.

Det har jeg skrevet et blogindlæg om på Journalisten.dk, hvor jeg også kommer med forslag til, hvordan du finder ud af, om du mon har skyklapper på, der farver din journalistik. Og hvordan du så kan tage dem af.

 

Leave a Reply