Efteruddannelse i Grønland gav mange gode ideer

Posted by on November 02, 2015 in Blog | Comments Off

gruppebillede-smiler-ubeskåret

For nylig holdt jeg en efteruddannelse i Grønland om TrustJournalism for Medieforbundets medlemmer.

Det var nogle utrolig inspirerende dage, hvor autopiloten blev afmonteret og de første skridt på en ny og konstruktiv vej taget.

Med nye redskaber og masser af idéudvikling på artikler og journalistiske projekter.

Et vigtigt helle

For når nye ideer skal undfanges, er det altid godt at komme væk fra sine vante rammer, så man kan se tingene i et nyt perspektiv.
Langt væk fra skrivebordet og de skarpe deadlines får du samtidig det pusterum, der gør det muligt at få tid til at udvikle nye ideer.

Ideer, der kan være netop det, der gør, at dit fag giver mening og øger din arbejdsglæde.
Eller giver din arbejdsplads en ny rolle som et medie, der har et ærligt ønske om at gøre en positiv forskel.

Tilbage på redaktionen

Men hvordan fortsætter du med at udvikle nye ideer, når du er tilbage på redaktionen?
Når boldene igen flyver dig om ørerne, og de hektiske arbejdsdage begynder.
Min gæst i den nyeste udgave af TrustCast var journalist Finn Due Larsen, der fortalte om Albertslund Postens dækning af en række påsatte brande.

Her satte avisen fokus på at finde en løsning samtidig med at tilliden mellem områdets beboere af mange forskellige nationaliteter blev styrket.
En dækning avisen vandt Ugeavisernes Årspris for.

albertslund kampagne
Du kunne også høre om avisens kampagne “Giv unge en chance, så giver vi en omtale”, hvor Finn Due Larsen bygger bro mellem lokale virksomheder og unge, der trænger til en ekstra hånd for at komme ind på arbejdsmarkedet.

En artikelserie avisen netop har vundet sin anden Årspris for inden for bare to år.

Succes med kun to

En sjælden præstation inden for en trængt branche.
Og en præstation, der intet har at gøre med mange ressourcer.

På redaktionen er der nemlig kun to medarbejdere, og det siger sig selv, at med to personer til at fylde en avis, har de nok at se til i det daglige.
Alligevel udvikler avisen sig og udvikler sig gennem nye ideer.
Hvordan kan det lade sig gøre?

Sæt et mål

For det første har Finn Due Larsen sat sig som ambition at han mindst en gang om året vil udvikle en ny og konstruktiv idé.

At idéudvikle er altså et helt bevidst mål, som derfor får fokus, når tiden er til det.
Tiden til at idéudvikle tager han så i de mere stille perioder.


Argurketiden – som i Albertslund er januar, februar og juli.

Der, hvor der ikke er en masse “skal opgaver”, men hvor der er tid til at gøre noget af det, man brænder for, som Finn Due Larsen siger i TrustCast.

Gør agurketiden til dit helle

Hvis du ligesom mange andre journalister har nok at se til i hverdagen på redaktionen.
Så find dig en blog og skriv ned, hver gang du støder ind i noget, du tænker kan gøres bedre.

Til sidst har du en liste med materiale til nye konstruktive ideer.
Og gør så agurketiden til dit helle.

Et helle der gør det muligt for dig at udvikle dine tanker til konstruktive projekter.
Der hvor du kan gøre det, du brænder for.

Vil du have flere tip til at lave brobyggende konstruktiv journalstik i en hektisk hverdag?
Så få mit inspirerende nyhedsbrev og få samtidig de nyeste udgaver af TrustCast i din indboks med masser af brugbare råd fra journalistikkens bedste håndværkere.



[/fx_simplebox]