Olav Hergel – indstillet til en cavling

Posted by on November 02, 2015 in Blog | Comments Off

Cavling

Når jeg læser Olav Hergels artikler, bliver jeg altid berørt, fordi jeg kan mærke de mennesker, han fortæller om og kommer til at forstå dem.

Jeg er helt sikker, på at journalistik, der øver forståelse mellem mennesker, i høj grad er vejen frem mod et bedre samfund. Og jeg har derfor indstillet Olav Hergel og også fotograf Jacob Ehrbahn til Cavlingprisen for deres banebrydende reportage “All inclusive fra Europas yderste port”, der blev et vendepunkt i dækningen af flygtninge i medierne.

Cavling – Olav Hergel og Jacob Ehrbahn

Jeg vil gerne indstille journalist Olav Hergel og fotograf Jacob Ehrbahn til Cavling 2015 for reportagen ”All inclusive ved Europas yderste port”, der blev bragt i Politiken d.12. juli 2015 fra den græske ø Lesbos.

Olav Hergel er med sine arbejdsmetoder og formidling en inspiration for journaliststanden som her i reportagen ”All inclusive ved Europas yderste port”. Reportagen blev et vendepunkt i dækningen af flygtninge i medierne, hvor en lang række journalister efterfølgende er taget ud for ikke bare at tale ”om” men også ”med” de mennesker, der er berørt af flygtningesituationen.

I foråret 2015 var flygtninge et emne, der begyndte at fylde meget i medierne, politiske debatter og valgprogrammer. Vi hørte om dem. Flygtningene. Som et tal, der blev større og større.

Imidlertid forblev flygtninge et tal og et abstrakt begreb, der dermed er svært at forholde sig til for seere, lyttere og læsere. Men så skete der noget.

Med deres banebrydende reportage ”All inclusive ved Europas yderste port” formåede Olav Hergel og Jacob Ehrbahn at ændre dette ved at gøre flygtningene til mennesker, vi kan identificere os med, og hvis situation vi kan forstå.

I en tid hvor flere og flere vender sig fra trykte medier, tog Olav Hergel sig den plads, han havde brug for og med en reportage på over 44.000 anslag (uden mellemrum) nåede han og Jacob Ehrbahn læseren med reportagen, som blev delt igen og igen sommeren over på de sociale medier.
En bemærkelsesværdig og forbilledlig journalistisk præstation i en ellers trængt branche.

Reportagen engagerede mange borgere og blev katalysator for en hel række borgerinitiativer som fx en indsamling til Lesbos og foreningen Venligboerne, der efterfølgende fik afdelinger i mange byer.

I ”All inclusive ved Europas yderste port” gjorde Olav Hergel nemlig emnet nærværende med sin konstruktive journalistik, der på en gang understøttede forståelsen for ikke bare flygtningenes situation, men også for lokale på Lesbos, for turisterne og for den uholdbare situation, det græske samfund var overladt med.

Når vi som journalister og fotografer behandler emner med mennesker, der er meget anderledes end de fleste, har vi en udfordring i forhold til at gøre historien nærværende og samtidig undgå at medvirke til at forstærke fordomme og derved bygge fronter op.

Første skridt til at kunne formidle disse emner er selv at forsøge at forstå, og også her er Olav Hergel et forbillede med sine arbejdsmetoder.

Olav Hergel solidariserer sig med de mennesker, han taler med for at kunne forstå. Han er samtidig fortaler for at tage ud af kontoret og forsøger altid at tale med så mange som muligt for at give sig selv det bedste grundlag for at forstå en situation.

I reportagen kommer det til udtryk, når Olav Hergel nådesløst og ærligt fortæller om forholdene på Lesbos og giver indsigt i en kompleks situation, hvor det ikke handler om skurke eller helte.

Olav Hergel beskriver situationen for mange forskellige mennesker, der af hver deres årsag forsøger at skabe sig det bedste liv med de muligheder, der er til stede på Lesbos, hvor verdenssamfundet har vendt dem ryggen. Altid på en måde, så vi forstår baggrunden for deres handlinger, uanset om de forsøger at hjælpe eller ej.

Det ses fx i dette eksempel fra flygtningelejren:

“Der er i tilsyneladende kun tre betjente med maske for ansigtet. De ser rå ud, de lyder rå, og de er måske også nødt til at være det. Hver gang de stikker ansigtet ud fra deres lille vogn, bliver de konfronteret med 100 flygtninge, der ser lige ind i hovedet på dem og beder om hjælp til syge søstre, syge mødre, syge børn.”

Det kan samtidig være svært at formidle en kompleks situation, hvilket kan betyde, at emner kommer til at fremstå forsimplede i medierne, og borgere og beslutningstagere dermed kommer til at mangle det fulde grundlag at diskutere og agere på.

I bare èn artikel giver Olav Hergel stemme til knap 30 personer med citat og flere bliver beskrevet. Sammen med relevant fakta evner Olav Hergel her at formidle situationen med dets mange dilemmaer og altid i øjenhøjde med sin læser.

Olav Hergel formåede med ”All inclusive ved Europas yderste port” at nuancere den offentlige debat om flygtninge, og reportagen blev et vendepunkt for den måde medierne hidtil havde dækket emnet på, hvor en lang række journalister og fotografer efterfølgende rejste til Lesbos.

Samtidig er selve formidlingen med til at understøtte forståelsen, og også her er Olav Hergel et forbillede med sin formidable tekst, der aldrig udstiller mennesker men skildrer dem loyalt og på en måde, så læseren kan mærke dem.

Bl. a. bruger Olav Hergel lune, og han behersker den hårfine balance mellem at ”grine af” og ”grine med”, og får virkemidlet til at fungere selv i en så alvorlig situation som her.
Som Victor Borge sagde det, er smilet den korteste afstand mellem mennesker, og humoren er her med til at bygge bro mellem læseren og personerne i artiklen.

I et fag hvor der ofte kan være fokus på at afsløre menneskers dårlige sider, ønsker Olav Hergel at afsløre de gode. En vigtig og konstruktiv pointe, da varmen giver læseren håb i håbløsheden og tillid til netop det gode i mennesket.
Samtidig giver humoren læseren et vigtigt åndehul i den stærke reportage.

Som i dette eksempel, hvor en dansk teenager har hjulpet en ung kvindelig flygtning:

”Mens de venter ved parkeringspladsen, kommer Shaza på 17 år og Karin Fallah på 19 år stadig tættere på hinanden. De holder i hånden, de krammer og kysser på kinden, som unge piger gør, når de på en halv time er blevet bedste veninder til døden dem skiller.”

Med en enkelt sætning skaber Olav Hergel samtidig en afslutning, der klargør situationens alvor og uoverskuelige konsekvenser for læseren.
Han skriver: Ovre fra Tyrkiets kyst nærmer en båd sig.”

Olav Hergel er med sine arbejdsmetoder og formidling en inspiration for journaliststanden som her, idet han tager måske den vigtigste journalistiske opgave på sig nemlig at understøtte forståelsen for baggrunden for menneskers handlinger og for vigtige situationer, hvilket er et helt afgørende grundlag for at kunne agere sammen og finde de bedste løsninger.

Selvom Olav Hergel i sin reportage skriver, så vi både mærker, forstår og også kan se menneskene og situationen for os, medvirker fotograf Jacob Ehrbahns fotos til at reportagen fæstner sig.

Kombinationen med tekst og fotos gør, at siderne i avisen kommer til at se lette ud, og at reportagen i onlineversionen bliver godt formidlet på onlinemediets præmisser. En sjældenhed, at en artikel foldes så fint ud, og at billederne bruges aktivt gennem hele teksten.

Ligesom Olav Hergels tekst blev et forbillede for journalister, blev Jacob Ehrbahns fotos en inspiration for fotografer, hvor lignende fotos sidenhen kunne ses i flere danske medier.

Bedste hilsner
Lotte Rosdahl

Her kan du se eller gense den banebrydende reportage “All inclusive ved Europas yderste port”

Se også de andre indstillinger.

Lyt og lær af Olav Hergel

IMG_0140

TrustCast gæst Olav Hergel

Olav Hergel skriver helst om mennesker.
Og gør det så vi mærker dem og forstår dem.

I foråret var Olav Hergel min gæst i TrustCast.
Her kan du høre eller genhøre den inspirerende podcast, hvor Olav Hergel giver sine personlige råd til at lave konstruktiv journalistik, der får os til at forstå.

Rigtig god fornøjelse!


Illustration af Nanette Vabø